HavneBladet oktobet 2024
Flyvende start på 2024
Travlhed og store investeringer i fremtiden følges op med udvidet lokalplan, mens vi stadig venter på afgørelse om udretning og udvidelse af sejlrenden.
Det er en spændende tid for Lolland og ikke mindst for Lolland Erhvervshavne, nu hvor der åbner sig en helt ny fremtid.
Vi har meget fokus på Rødbyhavn. Femernforbindelsen og fremtiden for den nu permanentgjorte Tunnelhavn Rødbyhavn samt et enestående bagland med mange muligheder. Der er tale om enorme investeringer i dansk infrastruktur og helt nye perspektiver for Lolland, som nu skal finde sin form.
Samtidig rykker udviklingen i Nakskov, hvor der investeres og udvides som aldrig før af både virksomhederne på Nakskov Havn og Lolland Kommune. Det er også baggrunden for, at der netop er vedtaget en ny lokalplan for Stensø og Nakskov Havn, som sætter rammerne for yderligere udbygning af havn og erhverv.
Med vækst og udvikling følger også udfordringer, men Lolland trænger til det, og i de fleste tilfælde lykkes det at komme godt igennem udfordringerne. Undtagelsen er myndighedernes langsommelige behandling af udvidelse og udretning af sejlrenden til Nakskov. Vi har snart 6-års jubilæum med vores proces gennem kystdirektoratet og Miljøstyrelsen. Det er naturligvis ikke blot et enormt ressourceforbrug for os, men især en uholdbar usikkerhed for vores kunder.
Gentagne behandlinger og juridiske vurderinger, forskelligt lovgrundlag og dermed ændrede bekendtgørelser mv. har givet en næsten uendelig cirkulation af papirer. En deprimerende oplevelse i myndighedsbehandling.
Nu foreligger så tilladelsen, og sagen ligger i Ankenævnet. Det eneste vi har hørt, er Miljøstyrelsens viderebringelse af den korte information: ”Foreløbig status fra nævnet er, at de regner med at færdigbehandle sagen inden udgangen af august 2024”.
Vi håber det bedste for miljøet og den grønne omstilling. Men ultimo august venter vi fortsat på at kunne bidrage, og det haster.
Sandkajen fornyet, og mere er på vej
Arbejdet på renoveringen af Sandkajen er gennemført. Vi har en ny kaj og glæder os nu til næste fase, hvor der skal laves gode lejligheder i nye bygninger, en flot bro og promenade.
Som vi tidligere har skrevet i HavneBladet april 2024, entrerede Nakskov Havn med SWECO som bygherrerådgiver og Arkil som entreprenør på renoveringen af kajen ved det tidligere mørtelværk. Den næsten 100 år gamle kaj er der ikke længere mange spor efter, og i dag står der en ny stålspunset kaj med en flot bred og solid Azobé brohammer. For at sikre en pæn afslutning af kajen er der lagt en helt ny stensætning mod Nybro.
Afleveringen af kajen skete i uge 32 og markerede slutningen af fase 1 i det samlede byggeprojekt i området. Kajen bliver nu indrettet med et varierende forløb og gode opholdsmuligheder, så den kan fungere som en flot og indbydende promenadekaj. Hermed får Nakskov et helt nyt aktiv til glæde for byens beboere, turister, lystsejlere og samtidig et pænt og harmonisk område mod de nye boliger, som er under opførelse på Sydkajen.
Alt imens vi er i færd med at renovere kaj og bygge bro, er Sydkajen P/S ved at opføre nye boliger. I første omgang bliver der bygget to huse i samme byggestil, som man ser ved de gamle pakhuse i Havnegade. I husene vil der i alt være 40 lejligheder. I uge 34 tog vi fat i fase 2, som består af etableringen af en ny fodgængerbro tværs over havnen med forbindelse til Havnegade ved Dronningensstræde og Madam Blå. På Sandkajen fra broen og mod nord vil der blive lavet en promenade. Arbejdet forventes færdigt inden julen 2024.
Entreprenør på opgaven er CG Jensen. CG Jensen er en velrenommeret 90 år gammel virksomhed med omkring 600 ansatte og med hovedkontor i Glostrup. Virksomheden har blandt andet beskæftiget sig meget med havnebyggeri.
Vestas bygningsudvidelser suppleret med befæstet areal
Bygningsmasse og arealbehov er altid under udvikling på havnene. Det gælder også Nakskov.
I skibsværftets tid stod der en vigtig og flot bygning, som i lokale folkemunde blot hed Snedkerværkstedet. Herfra kunne der leveres alt, hvad der skulle til af indretning og inventar til de skibe, som blev bygget på værftet.
Siden Værftet lukkede i 1986, har bygningen haft en omskiftelig tilværelse og er forfaldet. Senest har bygningen huset en lokal virksomhed, der b.la. kunne levere poser til indpakning og beskyttelse af vindmøllevinger.
Tiderne og behovet på havnen ændrer sig. Vestas vingefabrik øger vingelængden fra 85 meter lange vinger til de nye, som er 115,5 meter. Samtidig forøges produktionen, og det giver øget aktivitet og kræver naturligvis mere plads. Det mærker vi på havnen i form af betydeligt større lokal trafik og ikke mindst udfordringer med håndtering af de lange vinger.
Allerede 25. marts påbegyndte vi arbejdet med frigørelse af arealet, som bestod af 3 etaper.
Første etape var flytningen af en 10 kilovolt transformer til en ny placering for at skabe den nødvendige plads til manøvrering af vingerne. I slutningen af april kunne anden etape med nedrivning af Snedkerværkstedet igangsættes. Hermed var arealet frigjort til tredje og sidste etape med rensning, konsolidering samt belægning af området. Det blev påbegyndt 18. juni, og med en stor indsats i løbet af sommerferien kunne vi 9. august holde aflevering og tage arealet i brug. Det befæstede areal består af et 4.200 kvm stort område belagt med coloc sten.
Arealet er forbedret i samarbejde med Vestas og prioriteret til Vestas aktiviteter med en lejeaftale, som frigør det nødvendige areal til nødvendig transport fra produktionshallen. Samtidig har hele området fået et nyt og flot udtryk, som klæder industriområdet i Nakskov Havn og understreger transformationen og tilpasningen til de nye aktiviteter.
Vesthavnen forberedes
Strategiplanen for Nakskov Havn indeholder en betydelig havneudbygning, og forundersøgelserne er nu indledt.
Der er foretaget indledende arbejder for at konkretisere de forventninger og muligheder, der er i forhold til at få realiseret en udvidelse af Nakskov Havn.
De igangsatte undersøgelser inkluderer i øjeblikket særligt kortlægning af eksisterende forhold for at skabe et grundlag for de konkrete vurderinger af en mulig havneudvidelse. Undersøgelserne dækker både undersøgelser i felten og arkiv undersøgelser. De dækker især geotekniske forhold inkl. seismiske og miljømæssige undersøgelser.
Der er gennemført undersøgelser i området, hvor vanddybder er registreret sammen med seismiske undersøgelser for at kortlægge stratigrafien af jordbundsforholdene. Der er også gennemført marinbiologiske undersøgelser for at kortlægge marineflora og fauna, og der er taget miljøprøver for at kortlægge niveauet af eventuelle miljøforurenende stoffer i havbunden.
Undersøgelserne i felten er suppleret med arkivundersøgelser, særligt tilvejebringelse af boringer i området udført i 1979.
Undersøgelserne viser et stort fladt bassin på godt 1,5 meters vanddybde med grundt vand ud for Barneholm og spidsen af Trælleholm. Vesthavnen forberedes Opbygningen af undergrunden består som forventet af varierende tykkelser af postglaciale aflejringer af overlejrende moræneler. De postglaciale aflejringer varierer i tykkelse fra 0 m op til et par meters tykkelse, og de består af sand og bløde aflejringer som gytje. De postglaicale marineaflejringer er ikke særligt velegnede til fundering af havnekonstruktioner, hvorimod det relativt højtliggende moræneler er gunstigt for etablering af havnekonstruktioner.
De marinbiologiske undersøgelser viser et relativt artsfattigt område domineret af en siltet overflade, der overalt er dækket med trådalger og ofte tykke lag fedtemøg. Derudover viser undersøgelserne, at det sydlige område tilsyneladende er aflejringsområde for detritus (dødt organisk materiale, her sandsynligvis ålegræs).
De udtagne miljøprøver er stikprøver for at kortlægge eventuel miljøforurenende stoffer, og der er udtaget tre sedimentprøver. Hver bestående af 5 nedstik fordelt over området. Resultaterne viser, at indholdet af miljøforurenende stoffer er lavt og under det nedre aktionsniveau. Det nedre aktionsniveau afspejler en generel baggrundskoncentration og kategoriseres som klasse A, hvilket er den bedste klasse i forhold til graveaktiviteter og genplacering af materialer med mindst miljømæssig påvirkning.
De tilvejebragte oplysninger skal fremadrettet anvendes som grundlag for undersøgelser af den optimale havneudvidelse under hensyntagen til bl.a. natur og miljø, havnedrift og anlægsøkonomi.
Store specialfartøjer opererer ud fra Rødbyhavn
RWE, der ligger i Rødbyhavn, servicerer vindmølleparken Rødsand 2, som består af 90 vindmøller. De producerer 215 MW strøm årligt svarende til 200.000 husstandes forbrug.
Vindmølleparken er rejst i 2010 Af E.ON, og i 2013 købte SEAS-NVE (i dag Andel) 80 %, og nu ejes de sidste 20 % af RWE.
Andel er Danmarks største elselskab med 1.2 million kunder og ca. 400 ansatte. Derudover består det af underselskaberne Nexel, Watts, Clever, Fibia, Andel Energi, Andel Lumen, Energi Danmark, Cerius, Radius Elnet.
RWE forsyner 20 millioner kunder med strøm og 10 millioner med gas, og de har 19.800 ansatte på verdensplan. De er med i 14 vindmølleparker og forventer i 2030 at producere 65 GW strøm fra vindmøller.
Rwe Nordic består af afdelinger i Norge, Sverige og Danmark med 9 kontorer og 300 ansatte, hvoraf de 28 er i Rødbyhavn. De vedligeholder vindmølleparken. Hovedsageligt i månederne april-oktober, men de er også til rådighed resten af året. Den normale arbejdstid er fra 07 til 19 på nær 5 fridage til jul og nytår, og til større opgaver lejes der mandskab og fartøjer. I øjeblikket er Jack-up fartøjet Wind på besøg for at udføre udskiftning af komponenter. Det har været her siden juli. Jack-up fartøjet Wind ejes af Ziton A/S, der i 2007 startede med indkøbet af Wind, som er bygget i 1996. Firmaet råder i dag over 5 skibe. De er med på 78 vindmølleparker, der er fordelt på 1232 steder. Wind fik en større ombygning i 2010. Det er 55*18 meter og bruges til service og reparation af offshore vindmøller.
Wind fylder godt i Rødbyhavn Inderhavn. Den er en markant del af bybilledet, og den fortæller sin del af historien om betydningen af at have en alsidig havn i området.
Lokalplan åbner for udvidelser
Høj aktivitet og stort arealbehov er baggrunden for ny lokalplan for Nakskov Havn og
Erhvervspark Stensø.
På et ekstraordinært byrådsmøde har Lolland Byråd nu vedtaget en ny lokalplan for Nakskov Havn og Erhvervspark Stensø. Lokalplanen omfatter et areal på 254,5 hektar ved og syd for Nakskov Havn, og den er en væsentlig udvidelse og forenkling af tidligere lokalplaner.
De kommende miljøgodkendelser til mulige virksomheder skal naturligvis også tage hensyn til forholdene for de eksisterende boligområder. Øget trafik fremover stiller krav til planlægningen og udviklingen af de trafikale forhold med gode og hensigtsmæssige veje til og fra erhvervsområdet.
Baggrunden for lokalplanen er, at Lolland Kommune siden vedtagelsen af den første vindmølleplan i 2010, har været en af de førende kommuner i landet i forhold til opstilling af vedvarende energianlæg. Lolland Kommune er den kommune i Østdanmark, hvor der produceres mest vedvarende energi.
Formålet er ikke alene at bidrage til den grønne omstilling, men også at kunne tiltrække nye grønne og energitunge virksomheder og dermed skabe grundlaget for nye arbejdspladser i kommunen.
Satsningen på VE-anlæg, gasledning mv. bærer frugt i disse år, hvor flere virksomheder viser interesse for området omkring Stensø. Det drejer sig bl.a. om Power- to-X virksomheder (PtX), andre energitunge virksomheder, virksomheder der kan bruge produktionen fra PtX virksomheder, eller som leverer produkter til PtX virksomheder samt lagervirksomhed til lagring af grøn energi.
Fælles for virksomhederne er, at de kræver meget areal, og at de langt hen ad vejen er klassiske produktionsvirksomheder med stort transportbehov. De har brug for nærhed til havn, og de kan i forskellig grad lugte, støje, støve mv. På den baggrund er det eksisterende plangrundlag ændret, så et nyt og større erhvervsområde giver plads til energi og transporttunge virksomheder, der også for eksempel kræver meget plads og har behov for adgang til havnen.
Lolland Kommune ønsker med lokalplanen derfor også at sikre adgangen til havnen og udbygning af havnen.
Udretning og udvidelse af sejlrenden
Så kom sidste del af godkendelsen af sejlrendeprojektet – men en enkelt anke sender projektet i Ankestyrelsen.
Den 8. marts 2024 var alle myndighedstilladelser til at igangsætte udretning og udvidelse af sejlrendens første etape på plads. Vi kunne endelig se lyset og få gennemført dette vigtige projekt, som ikke mindst skal sikre udskibning af vindmøllevinger fra Vestas, men også sikre hele udviklingen omkring Nakskov.
Den 5. april fik vi så den nedslående melding fra Miljøstyrelsen: ”Borgergruppen for minimering af miljøskader ved klapning i danske havområder, har klaget over klaptilladelse for Nakskov Havn Ny sejlrende”. ”En klage over klaptilladelse har opsættende virkning, medmindre Miljø- og Fødevareklagenævnet bestemmer andet. Tilladelsen kan dermed ikke benyttes, før Miljø- og Fødevareklagenævnet har truffet en afgørelse for klagen.”
Hermed blev sagen nu overflyttet til Ankenævnet, og vi venter stadig utålmodigt. Det eneste vi sidenhen har hørt om sagen er via Miljøstyrelsen, der viderebringer den korte information: ”Foreløbig status fra nævnet er, at de regner med at færdigbehandle sagen inden udgangen af august 2024”.
Vi har snart 6-års jubilæum med vores proces gennem Kystdirektoratet og Miljøstyrelsen. Det er naturligvis ikke blot et enormt ressourceforbrug for os, men en uholdbar usikkerhed for vores kunder. Havde der været ressourcer til at behandle ansøgningen i 2018 eller 2019, ville tilladelsen givetvis hurtigt kunne udstedes, og projektet ville for længst være gennemført. Men gentagne behandlinger efter forskelligt lovgrundlag og dermed ændrede bekendtgørelser mv. har givet en næsten uendelig cirkulation af papirer.
DanskeHavne kæmper på vores vegne det bedste, de kan. Mange andre trækker også i samme retning. Regeringens havnepartnerskab blev nedsat i foråret 2023 og ser også på, hvordan myndighedsprocesser kan gøres hurtigere og mere stabile.
Det er en kendt sag, at Vestas betyder rigtig meget for Nakskov. Men hele den grønne omstilling på Lolland er en vigtig drivkraft for udviklingen. Samlet set er det et erhvervseventyr, som sætter en helt ny dagsorden for et Lolland i vækst og udvikling. En udvikling, hvor det at tiltrække arbejdskraft, udvikle bymiljøerne og sikre gode rammer for fremtiden er helt afgørende også for havnenes udvikling.
Vi har naturligvis respekt for miljøhensyn og behovet for solide undersøgelser, men alt stopper, hvis ikke systemerne virker. Vi må dog regne med, at det, vi har fået at vide, holder, og at sagen er færdigbehandlet inden udgangen af august 2024. Det er absolut sidste øjeblik for at kunne gennemføre opgaven i vinteren 2024/25, men vi er klar til at løse udfordringen.
