Gravearbejdet vil foregå i perioden 2. januar til 23. marts 2025
I forbindelse med at Nakskov Havn med Rohde Nielsen som entreprenør vil grave en ny del af vores sejlrende igennem Knølen vest for samt omkring sydenden af Enehøje, vil der i forbindelse med uddybningen være brug for ekstra opmærksomhed fra sejlende trafik, samt at der vil forekomme lidt støj fra arbejdet.
Med hensyn til den sejlende trafik vil entreprenøren lytte på VHF kanaler 12 og 16.
Periode for gravearbejde
Gravearbejdet gennem Knølen på vestsiden af Enehøje vil foregå i perioden 2. januar 2025 til den 3. marts 2025
Gravearbejdet i svinget omkring sydenden af Enehøje vil foregå i perioden fra den 3. marts 2025 til den 23. marts 2025.
Se de markerede områder på kortet, der viser grave-områderne.
Tummas Juul
Havnemester
tuju@lolland.dk